Begrebet impact har for alvor vundet indpas hos de større danske fonde og bliver bredt anvendt som betegnelse for ambitionen om at måle effekten af filantropiske indsatser. Således spiller impact en stadig større rolle i dokumentationen af fondenes værdi og legitimitet, men begrebet bliver samtidig mødt med væsentlige forbehold.
Som Fundats tidligere har beskrevet, opleves impact-begrebet flere steder som uklart defineret eller som udtryk for en målstyret tilgang, der er svær at forene med, hvad der er muligt at måle på det sociale område.
Blandt de danske fonde, som benytter impact systematisk i sit arbejde, er Novo Nordisk Fonden, som netop har offentliggjort sin årlige impact-rapport.
Fundats har derfor bedt professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, som for nylig er blevet udpeget til at evaluere Rigsrevisionens undersøgelser, om at om at gennemgå Novo Nordisk Fondens nye impact-rapport.
Per Nikolaj Bukh betegner rapporten som et eksempel til efterfølgelse – og ganske i overensstemmelse med den almene forståelse af impact-måling på universiteterne.
"Det er sådan set imponerende. Det ser godt ud, det må jeg sige," siger han.
"Jeg har læst et utal af offentlige evalueringer, hvor man har regnet hver eneste aflejrede krone med som samfundsmæssig gevinst. Det synes jeg slet ikke, vi er ude i her. Det er nogle relativt klare forhold, der regnes med i Novo Nordisk Fondens rapport, og der er en høj grad af årsagssammenhæng med de aktiviteter, fonden har sat i gang," siger Per Nikolaj Bukh.
Anerkendte metoder
Dog er den 76 sider lange rapport vanskelig at afkode for udenforstående, påpeger han.
"Den er næsten ulæselig for folk, der ikke har forhåndskendskab til, hvordan man skal læse sådan noget. Den er meget detaljeret og meget indviklet, og man skal kende en del til bibliometri, som er læren om at måle forskningsresultater," siger Per Nikolaj Bukh.
For Novo Nordisk Fonden er det vedtægtsbestemte formål – foruden erhversformålet om at understøtte Novo Nordisk og Novozymes – at yde støtte til lægevidenskabelig forskning, til forskningshospitalsvirksomhed inden for diabetes i Danmark samt til andre videnskabelige og til humanitære og sociale formål.
Fondens impact inden for forskningsområder fylder derfor også størstedelen af rapporten.
"Den del kan man kalde en traditionel afrapportering af, hvordan forskningsmidler giver impact. Universiteter laver tilsvarende rapportering om, hvor mange partnerskaber, publikationer eller patenter, vores forskning afføder. Vi er bare ikke lige så dygtige til det, som Novo Nordisk Fonden er. Hverken til at skabe impact eller til rapportering. Det er voldsomt flot lavet," siger Per Nikolaj Bukh.
"Det er den type data, metrik og opgørelsesmetoder, som jeg ville forvente, at man bruger. Det virker meget seriøst og meget nøgternt. Der indgår ikke selvopfundne idéer om at måle selektivt på lige præcis de forhold, der ser godt ud," siger professoren.
Novo Nordisk Fondens impact-model
Notorisk vanskeligt
Den del af rapporten, der særligt fanger økonomiprofessorens interesse, er beskrivelsen af Novo Nordisk Fondens filantropiske praksis.
"Impact inden for forskning er relativt simpelt at måle. Men det er notorisk vanskeligt at påvise impact på det filantropiske område og især inden for socialt arbejde," siger Per Nikolaj Bukh:
"Det er ganske svært at måle på tværs af projekter, fordi projekterne er forskelligartede. Og man kan jo ikke bare måle på antallet af mennesker, der har fået hjælp. For hvilken slags hjælp har de fået, og er det i virkeligheden en god idé at hjælpe på lige præcis den måde?"
Derfor har Novo Nordisk Fonden udviklet et system til såkaldt impact management. Det måler på henholdsvis input, aktiviteter, output, outcome og vision.
"Det er udviklet helt, som jeg ville have forventet, at man gjorde det. Det er den måde, man skal gøre det på, hvis man følger best practice i evalueringsteori," siger Per Nikolaj Bukh.
"Det er de begreber man bruger i effektstyringsteori, impact-teori eller forandringsteori – hvad man nu vil kalde det. Det er også det, vi benytter i forskningen," siger han.
Novo Nordisk Fonden har som eksempel kørt det nye forskningscenter, Center for Bedre Børneliv, gennem sin evalueringsmodel.
Forskningscentret er oprettet i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden og Trygfonden. Formålet er at styrke indsatsen for at sikre børns trivsel, blandt andet ved at styrke pædagogers, sundhedsplejerskers, socialrådgiveres og andre faggruppers forudsætninger for at støtte små børn og deres familier.
"Outputtet kan for eksempel være, at et antal mennesker benytter centrets undervisningsmateriale. Men det interessante er jo ikke, hvor mange der har brugt noget undervisningsmateriale. Det er, hvad det har haft af konsekvenser. Er de involverede fagpersoner blevet bedre til deres arbejde? Har sårbare børn fået det bedre?" siger Per Nikolaj Bukh.
"Impact på længere sigt er svært at måle. Men det er samtidig det, der er allermest relevant," siger han.
Spørgsmålet er, hvad man så kan bruge sådan en impact-måling til. Den reelle værdi kommer til udtryk, hvis man kan følge målingerne over tid, siger Per Nikolaj Bukh.
"Hvis man vel at mærke opgør tingene på den samme måde, så kan man se en udvikling over tid. Det har en god værdi, når man som fond skal forsvare, hvordan man bruger alle disse penge. Med andre ord bliver det et redskab til såkaldt accountability," siger han:
"Novo Nordisk Fondens impact-rapport har knap så meget sammenligning mellem årene, som jeg egentlig havde forventet. Fonden gør det på nogle parametre, men ikke på alle. Men man kan selvfølgelig lægge de forskellige års rapporter ved siden af hinanden, hvis man vil foretage sammenligningen."
Impact-måling: Center for Bedre Børneliv
Skat og arbejdspladser
Et tilbagevendende spørgsmål i fondenes arbejde med impact er, hvad der rent faktisk skal tælles med i regnestykket.
For Novo Nordisk Fonden er uddelingsformålet som nævnt at yde støtte til lægevidenskabelig forskning, til forskningshospitalsvirksomhed inden for diabetes i Danmark samt til andre videnskabelige og til humanitære og sociale formål.
I rapporten bliver det dog også regnet med i Novo Nordisk Fondens impact, at fonden og de underliggende selskaber betaler selskabsskat, at der bliver skabt arbejdspladser, og at medarbejderne betaler indkomstskat.
Alene i Danmark udgjorde koncernens samlede selskabsskat sidste år næsten 17 milliarder kroner, hvilket svarer til omkring 18 procent af de danske selskabsskatter i 2023. De direkte skattebetalinger fra medarbejderne udgjorde næsten 7,3 milliarder kroner i 2023.
Fraviger man den bedste videnskabelige praksis, hvis man medregner selskabsskat og jobskabelse til fondens impact, selv om det ikke indgår konkret i fondens uddelingsformål?
"Nej, det mener jeg ikke. For i rapporten drages der ikke en egentlig konklusion på baggrund af de forhold. Det bliver ikke brugt som argument for en bestemt erhvervsforsker-ordning eller andet. Tallene bliver bare oplistet," siger Per Nikolaj Bukh.
"Man kan selvfølgelig sige om arbejdspladser, at hvis ikke alle disse mennesker havde arbejdet for Novo Nordisk, så havde de nok arbejdet et andet sted. Så det er jo ikke sådan, at samfundet ellers var gået glip af de personskatter. Men det er jo heller ikke det, Novo Nordisk Fonden siger. De stiller bare de pågældende tal til rådighed," siger han.
Hos Novo Nordisk Fonden fortæller Thomas Alslev Christensen, Senior Vice President i fondens impact-afdeling, at han er "glad for den positive vurdering af vores impact-rapport fra professoren".
Han forklarer, at koncernens skattebetaling er inkluderet i rapporten, fordi den udgør en vigtig del af Novo Nordisk Fondens samfundsbidrag ud over fondens uddelinger.
"Som erhvervsdrivende fond har vi to formål. Vi har dels et uddelingsformål og dels et erhvervsformål. I Impact rapporten er kapital 2 helliget impact af uddelingsformåler, og kapitel 3 er helliget impact af erhvervsformålet. Som erhvervsdrivende fond beskattes vi som en virksomhed, og Novo Nordisk Moderfondkoncernen betalte derfor 16,7 milliarder kroner i skat gennem vort 100 procent ejede holding-selskab Novo Holdings. Derfor er skattebetaling, som det fremgår af kapitel 1, også en meget vigtig del af vores samfundsbidrag og giver stor samfundsimpact udover vores uddelinger og erhvervsmæssige interesser," skriver Thomas Alslev Christensen.